de danske klynger

Samarbejde er vejen til innovative samfund. Når virksomheder, uddannelsesmiljøer og offentlige aktører samarbejder, er det en drivkraft for fornyelse og fremgang. Fremtiden byder på muligheder og udfordringer, som den enkelte virksomhed, kommune, brancheorganisation eller universitet ikke kan (for)løse alene – der skal samarbejde til.

 

Én af de bedste måder at organisere samarbejdet på er gennem klynger. Dagligt arbejder danske klyngeorganisationer med innovation og med at etablere vidensamarbejder – og langt de fleste opbygger alliancer med globale hubs til gavn for dansk erhvervsliv samt danske forsknings- og vidensmiljøer. Dagligt griber de danske virksomheder mulighederne og skaber innovation gennem samarbejde med andre – gennem klyngerne.

 

Danmarks 14 nationale klynger

I Danmark findes 14 nationale og offentligt finansierede klynger. De 14 nationale klynger repræsenterer de erhvervs- og teknologiområder, der er udpeget som Danmarks styrkepositioner. En styrkeposition er kendetegnet ved, at danske virksomheder og videnmiljøer er blandt de bedste på deres felt, og at den økonomiske aktivitet har national betydning med konkurrencekraft af høj international kaliber. Inden for hvert område eksisterer et stærkt økosystem bestående af virksomheder, videninstitutioner, offentlige aktører og andre så som brancheorganisationer, finansielle aktører og forskellige innovations- og erhvervsfremmeaktører.

 

Klyngerne på hver af de 14 styrkepositioner består af virksomheder inden for det pågældende erhvervs- og teknologiområde, som arbejder sammen med hinanden, med videninstitutioner og med resten af økosystemet om at skabe udvikling og innovation og for at accelerere vækst og værdiskabelse.

 

Klyngeorganisationerne i centrum

Omdrejningspunktet for klyngens aktivitet er klyngeorganisationen. Klyngeorganisationen faciliterer samarbejdet mellem aktørerne i økosystemet og varetager administration og strategiarbejde samt de aktiviteter og services, som klyngens aktører efterspørger. Klyngeorganisationen er så at sige limen, der binder alle parterne sammen.

 

De 14 klyngeorganisationer i centrum for klyngerne modtager midler fra klyngeprogrammet Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024, som er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB), til at understøtte klyngernes kerneopgave og aktiviteter. Klyngeorganisationerne er stærke, dedikerede og professionelle aktører i innovations- og erhvervsfremmesystemet. De er (eller er forpligtet til at blive) guldcertificeret efter European Cluster Excellence Initiative.

 

 

Klyngernes rolle i innovations- og erhvervsfremmesystemet

De 14 nationale klynger er et centralt virkemiddel i det samlede danske innovations- og erhvervsfremmesystem og bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer. Klyngerne er med til at sikre, at innovations- og erhvervsfremmesystemet har sammenhæng uden overlap og en klar arbejdsdeling, så virksomhederne oplever et overskueligt og fokuseret system.

 

”Klynge” er ikke en beskyttet titel, og der findes andre virksomhedsgrupper med tilhørende økosystemer rundt om i Danmark, der betegner sig selv som klynger. Disse er ikke en del af det nationale, offentligt finansierede danske innovations- og erhvervsfremmesystem og ikke en del af Cluster Excellence Denmarks målgruppe.

 

 

Klyngernes kerneopgave og aktiviteter

Klyngernes kerneopgave er at understøtte aktiviteter, der fremmer samarbejde om innovation, herunder videnbaseret innovation, mellem virksomheder og med forsknings- og videnmiljøer samt andre aktører i hele deres økosystem. Klyngeorganisationerne styrker dermed det samlede økosystems mulighed for at øge virksomhedernes innovationskraft.

 

Klynger arbejder med videnbaseret vækst i virksomheder via videnformidling, videndeling og videnbrobygning, matchmaking, innovationsprojekter, forprojekter, feasibility studies, internationalisering, kompetenceudvikling og iværksætteri.

 

 

Aktiviteterne møder både virksomhedernes aktuelle innovationsbehov og adresserer deres fremadrettede udfordringer. Når klyngeorganisationerne faciliterer innovations- og vidensamarbejde, har de derfor fokus på den løbende udvikling i teknologier, forskning og markedstendenser på deres respektive fagområde.

 

De 14 klyngeorganisationers aktiviteter er generelt åbne for alle relevante virksomheder og øvrige aktører uanset branche, sektor og type. Ligeledes er klyngeorganisationernes aktiviteter tilgængelige for deres målgruppe på tværs af hele landet.

 

I klyngeprogrammet Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024 går finansieringen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til videnbaserede klyngeaktiviteter og finansieringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til erhvervsrettede klyngeaktiviteter.

 

Den danske klyngeindsats gennem tiden

Klyngeindsatsen fra 2021 bygger videre på de resultater og erfaringer, som virksomheder, videninstitutioner, kommuner, regioner og staten har bidraget til i innovationsnetværk og klyngeorganisationer gennem årene.

 

Det danske klyngelandskab af i dag ser markant anderledes ud end for bare få år siden. Overordnet ses en udvikling på klyngeområdet fra 2003 og fremefter fra regionale vækstmiljøer over teknologicentre, innovationsnetværk og mere formaliserede regionale klynger til det nuværende landskab af primært 14 nationale klynger. Læs om forenklingen af erhvervsfremmesystemet og konsolideringen af klyngelandskabet.

 

 

 

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Dantes Plads 1, 1th., Kbh V| info@clusterexcellencedenmark.dk