11-06-18

Innovation Camp 2018 - tilmeld dig i dag!

En af årets store begivenheder i klyngeverdenen, Innovation Camp, nærmer sig med hastige skridt. Vi er derfor glade for i dag at kunne præsentere en teaser til programmet for årets camp og åbne for tilmelding.

 

Innovation Camp er for klynger og innovationsnetværk i Klyngekataloget og finder i år sted den 23. august i Sorø. 

 

Se teaseren til programmet.

 

Tilmeld dig her.

 

I tråd med den aktuelle dagsorden vil du i år opleve en forenklet Innovation Camp. For at give dig så intensivt et program som muligt har vi trimmet camp’en fra to dage til én fantastisk slagkraftig dag, torsdag den 23. august 2018. Årets tema er "Fremtidens klyngestruktur – forenkling, forening, forbedring". Vi har inviteret eksperter og nøglepersoner bl.a. repræsentanter fra Styrelsen, Erhvervsministeriet og KL, og så lægger én af Europas førende eksperter i klynger vejen forbi. Camp’en byder også på et par spændende timer med matchmaking.

 

Innovation Camp er en oplagt mulighed for at møde andre klynger og innovationsnetværk og få ny viden og inspiration til det daglige arbejde i klynge- og netværkssekretariaterne – og netop i år til også at præge den aktuelle dagsorden. Derfor håber vi, at du vil tage dine kolleger med, så I sammen kan benytte dagen som kompetenceudvikling for hele organisationen.

 

Programmet udvikler sig henover de næste måneder, så følg med her på hjemmesiden.

 

Har du spørgsmål til Innovation Camp 2018, kan du kontakte Charlotte Ankerstjerne Lysgaard på tlf. 2812 1866 eller e-mail cal@clusterexcellencedenmark.dk.

 

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Admiralgade 15, 2., Kbh K.| info@clusterexcellencedenmark.dk